fbpx

228_ellevill_teal91_2

Jeg var gravid med vores andet barn. Vores første barn Aya, havde jeg båret meget og hun var og er stadig meget knyttet til mig og har et stort behov for fysisk nær kontakt. Jeg så frem til at føde igen og til at modtage et lille nyt væsen og til at bære et spædbarn igen.

Åh så dejligt det er at bære en lille bitte baby… (ingen der er skrukke her!! Nej nej! Ej, seriøst, vi skal nok ikke have flere, selvom.. åh..) Nå, men jeg havde svært ved at se for mig, at jeg hele tiden – selvfølgelig ikke hele tiden, men meget af tiden – skulle bære ham foran mig, så Aya ikke kunne komme helt tæt i min favn.

OG jeg huskede da også hvor skønt det var da Aya endelig var stor nok til at komme på ryggen, og jeg kunne gøre ALT mens hun sad der. Men det var jo først efter hun var ca 6 mdr at jeg begyndte selv at kaste mig ud i at få hende om på ryggen (det var før jeg kendte SlyngeSkolen!). Og jeg ville så gerne lære at bære lillebror på ryggen mens han var lille! For at få FRI FAVN til Aya og frie hænder til alt det jeg gerne ville.

SÅ, jeg tog på workshop med SlyngeSkolen! Nadia viste meget detaljeret, og forklarede for hvert punkt præcist hvad hun gjorde – og jeg var med det samme klar til at gøre hende kunsten efter! MEN, ”VENT med at prøve, til jeg har vist det hele igennem!”. Og vi fik sandelig rig mulighed for at prøve selv, efter vi havde set Nadia vikle en dukke om på ryggen.

De tunge naturtro dukker kom adskillelige gange op på vores rygge den formiddag. Først prøvede vi imens Nadia viste og fortalte igen.

Derefter gik workshoppen for alvor i gang, og to og to skulle vi undervise hinanden i den teknik Nadia lige havde vist, hvor dukken fint endte sikkert på ryggen. De andre deltagere prøvede til sidst at vikle deres eget barn på ryggen. Og fra at være lettere angste for projektet i starten, så det noget så trygt og sikkert ud, da de endelig, helt nænsomt lagde deres børn om på ryggen. Det havde jeg selvfølgelig ikke mulighed for, da Loui stadig lå trygt indenbords. Til gengæld havde jeg al min tid og opmærksomhed fuldt ud dedikeret til at lære teknikken.

Så jeg kan altså varmt anbefale at tage på workshop mens du stadig er gravid og har al din tid og opmærksomhed til at vie til din slyngevejledning! Hvis du allerede har født, så kan du dog sagtens tage en hjælper med, som kan passe dit barn mens du helliger dig de nye teknikker.

Og så vil jeg lige sige, at jeg som havde båret SÅÅ meget med mit første barn, og endda på ryggen, var selvfølgelig lidt i tvivl… kunne jeg mon lære noget nyt..? Og var det pengene værd? JA og JA, jeg havde aldrig før i de 3 år jeg havde surfet vejledninger på nettet, mødt så kompetente vejledninger før! Der var ikke noget med at fornemme sig frem, eller prøve at få det til at ligne sådan cirka, eller andre usikkerheder! Hver en instruktion var præcis!!!

Og ingen stramning eller fold med viklen eller nogen lille detalje forblev usagt eller utydelig! Alle instruktioner var præcise og trin for trin, så jeg gik derfra med en oplevelse af, at det ville da selv min mand kunne lære! Hov… det var måske lidt afslørende om min egen mand, men jeg mener, at alle og enhver der har lysten, nemt ville kunne lære teknikkerne når de følger disse enkle trin 🙂 Og det er da skønt! Og noget af en åbenbaring: babybæring med de rette vejledninger er for alle! 🙂

Hvis du vil lære at bære dit barn på ryggen, så holder jeg workshop i Århus den 1. marts. Der lærer du både at bære dit barn på ryggen og på hoften i en lang vikle. Det er super optimalt for dig som har et barn på 4 mdr eller mere, som er ved at være klar til at se mere af sin omverden. Men som jeg selv gjorde, kan du også sagtens tage af sted tidligere. Du må nemlig GERNE bære dit spædbarn på ryggen. Og du kan selvfølgelig også bruge teknikkerne til et større barn, som måske er for tungt til at bære foran. TRO MIG, det er såååå meget lettere at bære på ryggen end foran.

 

Kærlig hilsen fra

Gunilde

Hvis du også vil lære at bære på ryggen kan du tilmelde dig Klub Tæt på Hjerete

Vi bruger cookies på hjemmesiden til at fremme din oplevelse. Du accepterer cookies ved at fortsætte på hjemmesiden  Læs cookie- og privatlivspolitik her