Kunderne siger

Hvad synes andre om Slyngeskolen?

 

Jeg elsker den personlige vejledning, for der er så meget information derude, at jeg bliver helt overvældet – og kan ikke finde ud af, hvad der er eller ikke er hold i. Slyngeskolen har sat sig meget grundigt i min hverdag, mine behov og bekymringer. Jeg blev i et langt stykke tid (inden jeg fik rådgivning) afskrækket lidt over, at selv når jeg fik bundet slyngen, som den burde blive bundet, så flyttede den sig, sad ikke ordentligt, jeg var ikke sikker på, at Valentin sad sikkert i den osv. Så kylede jeg den i et hjørne og tænkte “jeg er nok ikke en slyngemor”. Men Slyngeskolen har med små enkle fifs vist, hvordan man let optimerer og/eller retter til – trin for trin.
(Anna Bogdanova, 1:1-forløb)

Viklen lever op til alle forventninger, og hvis Smilla kunne tale, ville hun råbe et højt huurraaa!! Hun falder i søvn, mens jeg er i gang med at sætte hende i slyngen, og sover let et par timer i den, så jeg med rigtig god samvittighed kan spille spil med min store pige eller få lidt arbejde fra hånden. Min ældste Freja nyder at få sin mors opmærksomhed i længere tid ad gangen – her i weekenden blev der både tid til at spille en masse spil og lege med perler, inden lillesøster igen gjorde krav på “mor”. Det er simpelthen bare så dejligt! (Christina Mikkelsen, deltager på workshop”)
Jeg havde prøvet at få ringslyngen til at fungere ved at se videoer på youtube, men min dreng græd og vred sig, og jeg kunne slet ikke lure hvordan, jeg skulle få den bundet om ham. Jeg var bange for at han ville falde ud af bunden af den, når jeg gik, så jeg turde faktisk slet ikke bruge den. I dag havde jeg gang i ringslyngen for første gang med succes. Vi fik gæster, og havde travlt i køkkenet, og Magne var pylret og ville gerne være hos mig. Så han kom i ringslyngen, og så kunne jeg lave mad og underholde ham på samme tid – ungen var glad, og jeg slap for stress og dårlig samvittighed. Han græd ikke på noget tidspunkt da jeg satte ham i den, hvilket hen ellers gjorde før workshoppen, og jeg var på intet tidspunkt nervøs for at han skulle falde ud. (Signe Eriksen, deltager på workshops)
Viklen var ny for mig inden workshoppen. Jeg havde altid set på den som frygtelig indviklet og meget besværlig, hvorfor jeg havde investeret i en ringslynge. I bagklogskabens lys samt efter din workshop kan jeg godt se, at det har været et af mine dårligste træk i mor-junglen. Viklen er jo intet mindre end super nem og fantastisk. Jeg har siden workshoppen haft mulighed for at låne en vikle af dig, hvorfor jeg har haft god mulighed for at afprøve de to mavebindinger.Jeg har vikelig fået øjnene op for, hvad det betyder for mig og min baby at jeg kan bære hende. Jeg oplever meget mindre irritation, når hun skriger for gud ved, hvilken time i træk eller ikke vil sove, for alternativet er lige rundt om hjørnet- en tur i viklen/selen, hvor hun med det samme slapper af, falder i søvn, hvis hun er træt eller hyggesnakker på ryggen imens jeg laver mad. Det er bare så dejligt og gør det hele utroligt meget nemmere. (Stine Persson, deltager på workshop).
Inden workshoppen var jeg meget usikker og kunne slet ikke finde ud af bruge ringslyngen. Nu er jeg 100 procent sikker på brugen og har fået alt den vejledning, jeg havde brug for. (Marusa Balic Kefaloukos, deltager på workshops)
Nadia har en dejlig jordbunden måde at undervise på, og jeg følte mig tryg som elev og kommende mor. Og alle potentielle bekymringer, om jeg mon kan gøre noget forkert ved at slynge mit barn, er væk. (Hanne Eriksen, deltager på workshops)
Det er virkelig fantastisk, at kunne se videoer med dig, som har lært mig teknikkerne, fremfor at skulle finde nogen på YouTube. Det gør mig mere tryg ifht. alle de små detaljer i teknikkerne, når jeg ved, at jeg har adgang til instruktion baseret på den metode, jeg har lært, og i det sprog (med de ord) jeg har lært. Skøn idé! (Hanne Eriksen, deltager på workshops)
Det var dejligt at få gang i fast-viklen, som jeg har brugt lige siden workshoppen! Jeg fandt til min lettelse ud af, at jeg ikke har båret totalt forkert disse sidste 6 uger, og samtidig fik jeg tips til, hvordan viklen sidder bedst og bedre ‘stramme-teknikker’. Og så fik jeg vist, hvordan fastviklen virker, som jeg er meget glad for. For den turde jeg ikke helt kaste mig ud i på egen hånd, som jeg mere gjorde med stræk-viklen. (Mette Schattner, deltager på workshop)
Jeg har været glad for at bruge strækvikle til min nyfødte. Men Katarina er nu 4 måneder og ret stor, så jeg synes ikke rigtigt, det fungerede for mig mere. Så jeg var på nippet til at give helt op. Men efter sessionen med Nadia, glæder jeg mig til at komme i gang igen. Jeg er glad for de mange gode tips, jeg fik til at være sikker på at slynge/vikle sidder ordentligt, og Katarina sidder godt. (Ane Astrup, 1:1-forløb)
Jeg fik finjusteret min binde-teknik til fastviklen og strækviklen. Det har jeg ikke kunnet læse mig frem til i de forskellige vejledninger eller regne ud på de instruktionsvideoer, jeg har set. Her tænker jeg især på frog-leg-positionen, som jeg også fik finpudset. Desuden var jeg rigtig glad for at blive introduceret til ringslyngen, som jeg helt klart overvejer at investere i nu. (Tanja Bengaard, deltager på workshops)
Nadia har en dejlig pædagogisk tilgangsvinkel til tingene, hvilket gør at jeg også kan huske, hvad det var, jeg skulle, da jeg kom hjem. (Tanja Bengaard, deltager på workshops)

 

 

 

 

Vi bruger cookies på hjemmesiden til at fremme din oplevelse. Du accepterer cookies ved at fortsætte på hjemmesiden  Læs cookie- og privatlivspolitik her