Du har fået dit barn op i en eller anden form for bæreredskab og har nu endelig hænderne fri. Så kommer følelsen af også at have mere bevægelsesfrihed.
Derfor melder tanken sig måske om man nu også kan træne, mens man bærer sit barn i et bæreredskab.
Det kan sagtens gøres godt og sikkert. Du kan endda få endnu mere ud af træningen, fordi babys vægt "hjælper" dig. Der er dog nogle ting du skal være opmærksom på
- ingen hop
- ingen løb
- ingen svømning
Det kan nemlig blive rigtig farligt for en babykrop. For stødene fra hop og løb kan svare til at ruske barnet.
Vær opmærksom på:
- at barnet kan trække vejret frit
- om barnet kan falde
- barnets temperatur (når du bliver varm, bliver baby varm)
Det er især vigtigt hos de helt små børn.
Husk at det er ulovligt ifølge færdselsloven, at cykle med et barn i bæreredskab. Det skal altid sidde i en separat stol og være spændt fast med en sele.
Det er også vigtigt at du er opmærksom på at dit tyngdepunkt er anderledes med et barn på kroppen. En ændring af tyngdepunktet kan medføre at nogle at de øvelser du normalt har lavet under træning, nu føles anderledes usikkert når du bærer et barn. Ændringenen kan give dig ekstra udfordringer, som kan være en rigtig god ting, når du er klar til at gå i gang med træningen.
Når man er opmærksom på sikkerheden så er der masse aktiviteter man kan lave mens man bærer sit barn.
- danse
- yoga
- styrketræning
- fitness
- trapper
Det er altid vigtigt at tilpasse træningsbelastningen, så den passer med ens niveau. Det nytter ikke noget for en nybagt utrænet mor, at starte ud med en time op og ned at trapperne, fordi nu skal der f***ing ske noget. Lyt altid til din krop. Hellere flere små belastninger i et kortere tidsinterval i starten. Og så kan du også træne oftere.
At bære sit barne i takt med at det vokser er med til at styrke din krop langsomt i takt med at barnets vægt stiger. Derfor er det også en fordel at bære fra nyfødt i det omfang din krop kan klare belastningen. Det er med til at genoptræne bækkenbund, ryg og krops kerne.
Selv du måske ikke er til decideret træning, så vil du kunne få udbytte af, alle de dagligdage aktiviteter, hvor du bevæger dig og styrker din krop i et passende tempo.
Rigtig god fornøjelse med den bevægelsesfrihed som babybæring giver.
I SlyngeSkolen ONLINE - KLUB Tæt på Hjertet♥ lærer vi dig at bære dit barn sikkert.