fbpx
Når det lidt større barn sidder i kyssehøjde, så er det nemt at give et kys på panden

Når det lidt større barn sidder i kyssehøjde, så er det nemt at give et kys på panden

Sådan en lækker prins kan man jo ikke lade være med at kysse på igen og igen! 

Og igen ♥

Dit barn skal sidde i “kyssehøjde” i slyngen.

Det giver den bedste bærekomfort for dig, og det giver en masse kærlighed, nærvær og kys til dit barn.

 

Det bedste er at placere dit barn i kyssehøjde – så tæt på hjertet og din brystkasse som muligt. Det vil sige, at han sidder i den rigtige højde, når du kan kysse ham på panden. Ved den helt lille baby skal du kunne kysse ham på panden ved at bøje hovedet let ned uden at skulle krumme dig helt sammen. Dit barn skal selvfølgelig altid sidde i oprejst frøstilling.

Det lille barn i kyssehøjde i fastviklen

Det lille barn i kyssehøjde i fastviklen

På denne måde sikre du, at dit barn sidder i en korrekt ergonomisk stilling, hvor du har de bedste forudsætninger for at holde godt øje med dit barns vejrtrækning og velbefindende.

Kyssereglen gælder i alle bæreredskaber.

Jamen, er det så slet ingen undtagelser?

Jo, det er der. Når du ammer dit barn i slyngen, kan det naturligvis ikke sidde i kyssehøjde. (Men jeg kan anbefale dig, at du ammer i oprejst frøstilling.) 

Når du placerer dit barn i kyssehøjde og helt tæt på dig, bærer du vægten med de største muskelgrupper i kroppen, og du undgår, at du får fornemmelsen af, at dit barn bliver tungt at bære, og at det ”trækker” i dig. Hvis du har denne fornemmelse, så kan der være andre årsager til dette (fx at din baby er blevet for tung til strækviklen).

Den ultimative tryghed! Det er det bedste sted at blive "tanket op" på mors eller fars bryst

Den ultimative tryghed!
Det er det bedste sted at blive “tanket op” på mors eller fars bryst

Hvis du bærer dit barn for langt nede på overkroppen, så giver det nemmere belastningsskader. Barnet kommer formentlig også til at sidde i vejen, hvis du bukker dig forover, og risikoen for at dit barn ikke sidder tæt og stramt nok på dig er højere. Det er heller ikke rart for din lille baby at sidde for langt nede og “dingle”, da det føler sig mest tryg, når det bæres på brystkassen helt stramt. Dette minder om de forhold, barnet det kender fra sin tid i mors mave. 

Når dit barn bliver så stort, at du føler, det sidder i vejen, fordi det fylder for meget og når op i hovedhøjde, så kan det være en fordel at begynder at bære på ryggen. Her er tommelfingerreglen, at dit barn (som udgangspunkt) skal kunne se over din skuldre.

Og kys endelig din guldklump, for masser af kys øger oxytocinproduktionen og reducerer stress. 

Kys har en sundhedsgavnlig effekt! 

HER kan du læse meget mere om, hvorfor det er så vigtigt at kysse dit barn, og hvilke fordele det har.

Det er altid dejligt at have en undskyldning for at kysse sin dejlige baby ♥

 

Vi bruger cookies på hjemmesiden til at fremme din oplevelse. Du accepterer cookies ved at fortsætte på hjemmesiden  Læs cookie- og privatlivspolitik her