fbpx

Vi har modtaget en Manduca Duo til test fra Mamaslife.dk

Manduca Duo er en bæresele som i sin udformning minder meget om de formsyede strækvikler, som fx en Close Caboo, og bæreselen fra Emeibaby. Manduca Duo går fra 3,5 kg (nyfødt) og op til 15 kg. Selen kan kun bruges til frontbæring.

Hvordan bruges den?

Selve selen strammes med ringe ude i siderne, hvilket gør det muligt at stramme over hele selens panel. Det betyder også at støtten til baby bliver endnu bedre end med en almindelig bæresele, hvor der især til de helt små kan være områder af selen som ikke bliver strammet optimalt. I denne sele kan du fx stramme ekstra ved den øverste del af ryggen, så baby ikke sidder og falder sammen.

Manduca Duo har desuden et fast kryds på ryggen og brede, flade skulderstropper. Det betyder at den sidder godt på mange forskellige kropstyper. Derudover aflaster den rigtigt godt på skuldrene, uden at komme til at trykke på den store halsmuskel.

Det er super smart at mavebæltet kan lynes af. Det gør at selen også er rar at have på når man lige har født eller lige har fået kejsersnit. Der er nemlig ikke noget som trykker på maven. Når baby så er blevet lidt større og arret er helet, kan mavebæltet lynes på igen for mere støtte. På billedet ovenover er bæltet lynet af.

Selen består på en måde af 2 dele. En til bærer og en til baby. De tages dog på som en samlet enhed. Den del som bæreren har på skal udelukkende tilpasses bæreren. Mens den del hvor baby sidder i, udelukkende skal tilpasses baby. Det betyder at du altid vil få et optimalt fit til både baby og bærer.

Når du har taget selen på, åbnes det panel/lomme hvor baby sidder med 2 spænder oppe på skulderstropperne. Baby puttes i, spænderne lukkes igen og panelet strammes.

Når baby skal ud igen, kan panelet løsnes lidt nede i ringene og spænderne klikkes op. Så tages baby ud uden du skal tage selen af eller ændre på indstillingen til dig.

Fordele og ulemper

Fordele: Nem at tage på, mavebælte kan lynes af, så den ikke trykker på maven. Den indstilles til baby hver gang man tager den på. Det er muligt at tilpasse selen over hele panelet fordi den minder om en ringslynge.

Ulemper: Baby placeret inde i selen, så der er et stykke stof mellem baby og bærer, hvilket besværliggør hud-mod-hud. Baby kan dog stadig have ansigtet mod bærerens brystkasse.

Konklusion

Alt i alt en virkelig god bæresele til især de helt små, som helt bestemt kan anbefales. Er denne sele noget for dig, kan du købe den lige HER.

Vi bruger cookies på hjemmesiden til at fremme din oplevelse. Du accepterer cookies ved at fortsætte på hjemmesiden  Læs cookie- og privatlivspolitik her