fbpx

[Brevkassen]

Kære SlyngeSkolen,

Først og fremmest tak fordi I har åbnet mine øjne for slynger og bæreseler!

Jeg har en pige på 7 uger, som jeg har båret i slynge og bæresele stort set siden fødslen. Hun falder altid i søvn i slyngen eller selen, hvilket er fint nok – om dagen. Men om natten har hun meget svært ved at sove selv f.eks i en lift eller i min seng ved siden af mig (hun vil helst sove på maven af mig). Jeg kan godt se, at der er stor kontrast mellem at blive båret tæt ind til en varm krop og så at ligge for sig selv.

Har I erfaring med noget lignende?

Mange hilsner

Anne

[Brevkassesvar]

Kære Anne.

Begge mine børn har ligesom din datter haft en lidt længere overgangsperiode fra mave til livet uden for maven – især min datter, som er født 6 uger for tidligt. Det betød, at hun de første måneder lå på min mave og sov om natten. Det fungerede bare bedst for os alle, da det resulterede i en tryg baby og mere søvn til os begge. Derfor var det helt naturligt for mig, at min søn også startede ud med at sove på min mave. Jeg har også båret dem begge i slynge om dagen, hvor de har sovet deres lurer.

Jeg tolker ud fra dit spørgsmål, at du egentlig spørger, om du vænner din datter til at have fysisk kontakt med dig, når du bærer hende om dagen – og hun derfor har sværere ved at sove selv om natten.

Børn er selvfølgelig forskellige. Men jeg tror, du skal gå et skridt tilbage og tænke på det sådan, at hun jo allerede er vant til at have kontakt med dig 24/7. Da hun lå i din mave, sad hun sammen med dig. Hun vænner sig nu langsomt til, at det er anderledes at være udenfor maven, hvor hun ikke nødvendigvis får fysisk kontakt hele tiden. Så sagt på en anden måde, er det helt normal, at babyer gerne vil have meget intensiv kropskontakt de første måneder. Her er slynger jo bare en perfekt måde at skabe en blid overgang, hvor baby gradvist vænner sig til den store verden udenfor maven. Og faktisk er der forskning, der viser, at intensiv kropskontakt er gavnligt for barnets sociale udvikling og også forebygger efterfødselsreaktion hos mor.

Udover at hun er vant til at hænge sammen med dig, så udløser fysisk kontakt hormonet oxytocin, så det kan også være en god grund til, at hun søger den fysiske kontakt med dig om natten. Oxytocin får os nemlig til at slappe af. Så det hjælper hende med at falde til ro og falde i søvn.

Hvad laver sådan et lille spædbarn egentligt udover at spise, lave i bleen og sove og så det hele forfra igen?

Det virker ikke som meget, men ren faktisk er det sådan, at de her meget travlt med at lære at organisere sin søvn – det vil sige at komme hensigtsmæssigt ind og ud af søvn – og de øver sig i at regulere stress. Disse processer kan vi med fordel hjælpe vores spædbørn med ved at give dem masser af kropskontakt – og endnu bedre hud-mod-hud kontakt. På den måde bliver de mere rolige, får en mere stabil vejrtrækning og hormonet oxytocin udskilles i hjernen, så de har de bedste forudsætninger at øve sig under. 

Jeg tror ikke, at du skal være bange for, at slyngeriet om dagen bærer skylden. Tværtimod fylder du din datter op om dagen – og det vil gøre, at hun hurtigere bliver klar til at sove uden at have direkte fysisk kontakt med dig. Det kan være effektivt i perioder, hvor baby har brug for ekstra kontakt – og kan endda gøre, at de sover bedre om natten.

Jeg kan ikke læse ud af dit spørgsmål, hvordan du har det med, at hun sover på dig om natten (se Annes svar herunder)? Min erfaring er, at det ofte er andre, der har et problem med det. Hvis du selv har et problem med det, så skal du selvfølgelig finde en god løsning, der fungerer for jer begge. Men hvis ikke – kan jeg love dig, at det passerer.

Du kan ikke vide, hvordan det ser ud om 2 eller 4 måneder. Men du ved, hvad der fungerer lige nu – hvad du har brug for, og hvad din datter har brug for. Og det er i mine øjne, det vigtigste du kan tage udgangspunkt i.

Kærlig hilsen

Line

PS. Hvis du gerne vil have ubegrænset adgang til vores rådgivning og trin-for-trin-vejledning i, hvordan du bruger slynger, kan du blive en del af SlyngeSkolen ONLINE. Du kan læse mere og melde dig til ved at KLIKKE HER.

[Brevkassen – opfølgning på mit svar til Anne]

Kære Line,

Tak for dit meget brugbare svar, det har lige reddet min dag!

Jeg har egentlig ikke noget problem med, at hun sover på min mave, da jeg oplever, at det er det, hun bedst kan lide, hun falder til ro, og ikke mindst så sover hun:) 

Det, jeg egentlig har et problem med, er, at jeg er blevet opmærksom på, at Sundhedsstyrrelsen anbefaler, at barnet sover på ryggen for at undgå vuggedød. Så det er derfor, at jeg har flyttet hende fra maven og om på ryggen i sengen, men med det resultat at ingen af os sover…

Derfor er jeg lidt i et dilemma, da jeg selv synes, at det virker mest naturligt, at hun ligger på min mave. Samtidig bliver jeg også lidt bekymret, da jeg jo ikke følger anbefalingerne.

Kh. Anne

[Brevkassesvar – fortsat]

Kære Anne.

Åh ja… Den bekymring kan jeg godt forstå.

Du skal være opmærksom på, at I lande, hvor man samsover – f.eks. i Japan, findes vuggedød ikke som fænomen.

Man ved ikke rigtig hvad vuggedød er, men man kan konstatere, at når baby er tæt på mor/far, så husker deres hjerter at slå. Det ved man blandt andet fra for tidligt fødte, hvor man har lavet studier, der viser, at når man bruger far og mor som kuvøse, så er der større chance for at børnene overlever. Det kan også være en forklaring på, at vuggedød ikke rigtig eksisterer i lande, hvor man sover sammen med børnene. Det er dog ikke videnskabeligt bevist.

Det er altid en udfordring, når man oplever, at det man selv føler er rigtigt ikke går hånd i hånd med de officielle anbefalinger. Derfor er det vigtigt, at du tager bevidst stilling til, hvad der er rigtigt for netop din familie.

Mange officielle henstillinger er baseret på laveste fællesnævner. Når man eksempelvis ikke anbefalinger samsovning, handler det også om, at der jo er alkoholproblemer i nogen familier. Og når man er fuld eller på stoffer, kan man komme til at lægge sig oven på baby.

Personligt har jeg ikke været bekymret for, at mine børn har sovet på min mave om natten – eller i vores seng for den sags skyld. Jeg synes også, at jeg oplever, at jeg som nybagt mor er super opmærksom på den lille ny baby og lynhurtigt registrer, hvis f.eks. vejrtrækningen ændres hos min baby.

Jeg tænker, at det vigtigste er, at du tager stilling og finder fred med din beslutning. Når du tager en bevidst beslutning, kan du også give slip på bekymringerne og den dårlige samvittighed. Måske du kan finde inspiration til at tage din beslutning ved at lytte til din indre mor-stemme. Her kan du læse indlægget: Afrikanske børn græder ikke – at lytte til sin indre mor-stemme.

De bedste hilsner
Line

Vi bruger cookies på hjemmesiden til at fremme din oplevelse. Du accepterer cookies ved at fortsætte på hjemmesiden  Læs cookie- og privatlivspolitik her