Kære SlyngeSkolen

Tusind tak for dit svar og den fantastiske mulighed for at skrive til jer.

Min datter Martha bliver 10 uger imorgen. Jeg har købt en strækvikle før fødslen og var fast besluttet på, at denne gang skulle det lykkes. Med vores søn, som er vores første barn, turde jeg ikke kaste mig ud i alt det nye med slynger og vikler. Jeg var bange for, at jeg gjorde noget forkert med hensyn til stillinger. Han blev vredet ud under fødslen og var meget skæv i nakken helt begyndelsen. Jeg havde en helt almindelig bæresele til ham, men han nægtede at sidde i den. Jeg tror, vi tog den alt for sent i brug.

 

Men jeg er stødt ind i problemer denne gang også. Jeg er som sådan mere tryg ved strækviklen ift en bæresele, fordi viklen kan tilpasses Martha – og mig ikke mindst. Men hun er et nysgerrigt myr – når jeg sætter hende i viklen bøjer hun bagover. Altså hun krænger hovedet bagover og støder fra med benene mod min mave. Det gør hun generelt – også når vi bærer hende. Hun kan selvfølgelig ikke selv holde hovedet endnu, men det er som om hun ikke ved det 🙂 Det flyver rundt, og selv om vi har en hånd bag hovedet og holder godt fast, så kaster hun det fremad i stedet for.

 

Jeg har alligevel forsøgt med viklen og besluttede mig for, at hvis der var tale om en tilvænningsperiode, kunne jeg godt holde hendes hoved med den ene hånd. De frie hænder kommer måske senere – hvis hun vænner sig til viklen. Men det ender altid med at hun øffer og møffer og bliver stiktosset. Hun kæmper for at krænge sig bagover, som hun elsker – og det er jo svært, når man sidder i en strækvikle og burde putte sig. Jeg har en enkelt gang fået hende til at sove i viklen, men da jeg kiggede i spejlet sad hun helt skævt. Altså hendes ene ben sad længere nede på min krop end det andet og numsen sad skævt. Jeg er meget nervøs for hendes holdning og bange for, at hendes ben kommer til at sove. Jeg ved, at hun skal vikles stramt, men når jeg har hende bundet sådan, at jeg føler det er trygt at give slip på hende, kan jeg mærke på hendes mave, at hun føler sig klemt. Hun trækker vejret hurtigere. Jeg tror ikke, det er fordi hun ikke kan få luft, men jeg tror hun føler sig klemt.

 

Desuden har begge vores børn været meget varme, og det ender tit med små svedperler på panden og i tindingerne. Jeg kan naturligvis slet ikke få lov til at putte Marthas hoved ind under viklen, så det støttes. Det er både for varmt – og så begrænser det hende.

 

Jeg synes næsten man kan få dårlig samvittighed, når man nu ved hvor godt det er at bruge en slynge. Jeg vil utrolig gerne give hende den kropskontakt en slynge/vikle kan hjælpe med. Jeg har problemer med mine led og får hurtigt ondt af at bære hende, så det ville være en kæmpe aflastning. Desværre oplever jeg at få ondt i ryggen – en snurrende ømhed henover skulderbladene. Måske sidder viklen forkert eller er bundet forkert? Jeg fik at vide af en bekendt, at hvis jeg fik ondt, var viklen ikke stram nok, men jeg føler ikke jeg kan stramme den mere, uden det bliver ubehageligt. Jeg er ret barmsvær og føler faktisk selv, at det begrænser meget ift slyngebrug. Det føles som om mit bryst sidder i vejen, ift hvor Martha burde kunne hvile sit hoved. Og jeg tænker også at rygsmerterne kan skyldes, at jeg forvejen “slæber” på ret meget, som tynger lige der. Når jeg fx læner mig en lille smule forover med Martha i slyngen, så er det direkte ubehageligt. Jeg forstår ikke, dem der kan stå ved et køkkenbord og lave mad med et barn i slyngen. Men jeg ville rigtig gerne kunne tilbyde Martha kropskontakt måske bare 1-2 timer i løbet af dagen. Måske fordelt i intervaller af halve timer. For mig ville det være helt perfekt at kunne bruge slyngen, når jeg også har vores søn med – fx på gåture, på biblioteket og lignende. Så har man virkelig brug for de frie hænder.

 

Jeg har tænkt om en mere fast slynge ville være en bedre løsning. Men så tænker jeg, om jeg kan få den til at sidde rigtigt og om den også kan tilpasses mig – tænker særligt på barmen. (nu får jeg det til at lyde som om jeg er en anden Dolly Parton – det er jeg altså ikke, men de fylder altså de babser – og sidder efter min mening i vejen 🙂 )

 

Martha er som skrevet 10 uger, hun vejer lidt mere end 6 kg og er 60 cm.

 

Jeg har læst at Nadia siger, at hun aldrig har mødt et barn, som ikke egner sig til en slynge. Men sådan føler jeg det lidt lige nu – eller også er det mig, der ikke er egnet 🙂 Heldigvis virker vores børn til at være trygge – selv om de ikke bliver slynget. Jeg læste om en, hvis søn kun ville sove i slyngen. Der sov han flere timer i træk. I barnevognen sov han max. 45 min. Martha er et sovebarn (helt som vores søn også var). Hun sov igennem med 7 uger og sover mellem 5-6 timer i barnevognen. Den skal stå udenfor – hvis jeg holder hende inde møffer hun rundt og bliver helt skæv i sit lille runde ansigt af bare træthed 🙂

 

Håber du har gode råd i ærmet. Glæder mig til at læse dit svar 🙂

 

Tusind tak igen.

 

KH
Mia

 

Kære Mia

 

Tusind tak for dit brev. Du har helt ret i at alle børn kan slynges, men jeg tror ikke at det er alle børn der bliver deciderede slyngebørn. Altså sådan nogle børn der bare sidder i slyngen hele dagen.
 

Som jeg læser dit brev er der faktisk 4 problemstillinger:

  1. Din datter kaster sig bagover, kan ikke slev holde hovedet, men vil ikke have at det bliver fikseret.
  2. Du har problemer med dine led og du føler din barm kommer i vejen
  3. Din datter er meget varm
  4. Du vil gerne give hende nok kropskontakt

1. Jeg tror ikke strækviklen er det optimale bæreredskab til jer. Det bliver for hurtigt for tungt for dig når du har dårlige led og linedet er for nemt for Martha at krænge sig ud af viklen.

Efter min bedste overbevisning vil enten en fastvikle eller en eller anden form for bæresele/mei tai/vikletai være meget bedre. Der bliver Martha sat med armene indenfor bæreredskabet, og der er samtidig nakkestøtte, så du ikke skal være bekymret for at hendes hoved dingler rundt. Det er også fast i stoffet, så du skal ikke bekymre dig om at hun kan krænge sig bagud. Især fastvikle og vikletai støtter både mor og barn rigtigt godt, fordi stoffet smyger sig om kroppen.

Du kan se her på billedet af Line med sin datter Esther, hvordan der er støtte hele vejen op langs ryggen og i nakken, men Esther har ikke mulighed for at krænge sig bagud og ud af viklen.

2. Det bliver lidt en gentagelse af punkt 1, men du skal virkelig have noget der støtter dit optimalt. Og det tror jeg simpelthen ikke strækviklen gør. Der er mit bedste bud stadig en fastvikle eller en vikletai, men hvis du finder en bæresele som virkelig passer dig, kunne det bestemt også være en mulighed.

Jeg tror at du meget hurtigt skal have lært af få hende om på ryggen, for det vil lette dine led rigtigt meget. Bruger du fastvikle kan du sagtens bære hende på ryggen, selvom hun ikke kan holde hovedet endnu. Det vil også afhjælpe dig i forhold til det med at du føler at barmen kommer i vejen.

Jeg har med vilje ikke snakket om ringslynger og hoftebæring, for det regner jeg ikke med at din krop kan holde til.

3. Fastvikle og vikletai er nok det der er mest køligt. Især fastvikler kommer i et utal af stoffer. Der findes bl.a. nogen med bambus i,  som er meget kølige.

4. Ud fra hvad jeg læser skal du ikke være bekymret for at give Martha for lidt kropskontakt. Hun lyder til at være en trygt barn, der har det godt. En måde du kan give hende kropskontakt OG mavetid på samme tid, er at ligge på ryggen på gulvet eller i sofaen med hende på din mave. Så kan i have øjenkontakt, i kan snakke og hun kan “træne”.

 

Det jeg virkelig tror er vigtigt i forhold til at få slyngeriet til at lykkes er at du er tryg ved det du laver. Du skal udstråle at det her er det naturligste i verden og at alt er i skønneste orden. For udstråler du usikkerhed, så kan du være sikker på at Martha også bliver usikker. Og selvfølgelig er man usikker, især når ens barn vrider sig som en orm og virker som om det ikke lige er slyngen der er det bedste sted i verden.

Mit forslag vil derfor også være at du ligesom starter forfra. Du øver dig med en pude eller en bamse, til du har fuldstændig tjek på hvordan det skal gøres. Og så får du Martha op i bæredimsen. Og du starter med korte intervaller, måske kun 1-2 min de første gange. Så hun ikke når at blive ked af det. Det kan også være godt at få hende op til dig og så gå en tur. Så oplever hun at der sker spændende ting mens hun sidder i bæredimsen og at det bliver et rart sted at være.

Kærlig hilsen

Sanne

Skriv gerne spørgsmål eller kommentar